2. november 2024
Husorden
Oktober 2024
HUSORDEN
AFDELING 16-0, Solbjærget
LEJERBO Rudersdal
I en almen boligafdeling bor mange mennesker sammen. En afdeling er som sådan et lille samfund, hvor alle er forskellige og har forskellige forventninger, krav og ønsker til at bo.
Netop fordi hver afdeling består af mange beboere, er det vigtigt, at alle tager hensyn til hinanden. På denne måde sikres det, at afdelingen er et sted, hvor der er masser af trivsel og rart at være.
Husordenen er et sæt ordensregler, der gælder både for lejeren, lejerens husstand og andre, fx gæster og lignende. Hvis en af disse groft overtræder husordenen, kan det i yderste fald føre til, at alle i husstanden sættes ud af lejemålet.
Husordenen kan ændres, hvis beboerne ønsker det og stemmer ændringen igennem på et afdelingsmøde.
Venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen i Lejerbo afdeling 16-0, Solbjærget.
Affald
Alt affald skal sorteres efter kommunens anvisninger og placeres i dine egne containere. Affald må aldrig henstilles i haven eller ved siden af containere. Af hygiejniske grunde og for at undgå lugtgener i afdelingen er det vigtigt, at bioaffald er indpakket i affaldsposer og lukkes tæt til, inden det lægges i affaldscontainere.
Haveaffald skal du selv sørge for at få leveret på den kommunale genbrugsstation. Alternativt kan du selv lave en aftale med kommunen om indsamling af haveaffald.
Antenne/Parabol
Der er fremført fiberkabel frem til indgangsparti. Du skal selv lave en aftale med udbyder om at få signal i boligen.
Du må kun opsætte private antenner/paraboler efter skriftlig tilladelse fra Lejerbo.
Bad og toilet
For at undgå tilstopning af afløbsrør skal du være varsom med hvad du skyller ud i håndvask og toilet. Vådservietter, bleer, engangsvaskeklude, hår, kattegrus, avispapir, vatpinde mm. skal i skraldespanden og ikke i toilettet, da hverken faldstammer, kloakker eller rensningsanlægget kan håndtere det.
Fodring af fugle kun på foderbræt
For at undgå rotter, måger og andre skadedyr skal fuglefodring foregå fra foderbræt eller foderautomat. Der må ikke smides brød eller madaffald direkte på græsplænen eller jorden.
Husk at holde rent under foderbrættet.
Forbedringer og forandringer – indvendig råderet
Du har ret til at foretage visse ændringer og forbedringer i din bolig. Ønsker du at gøre brug af denne ret, skal du kontakte regionskontoret i Hillerød.
Forsikring
Lejerbos forsikring dækker udelukkende bygningerne. Du skal selv have en indboforsikring for at dække eventuel genhusning eller skader på dine ejendele ved fx brand- eller vandskade.
Fælles arealer
Afdelingen har brugsret til ejerforeningens fællesarealer. Pas godt på dem og udvis nænsomhed over for beplantninger og græs. På denne måde bevares de pæne arealer, og samtidig holdes omkostningerne til vedligeholdelse nede.
Se vedligeholdelsesreglementet vedrørende fortove.
Grill og bålplads
Ved brug af grill og egen bålplads skal du tage fornødent hensyn til afdelingens øvrige beboere, og brandvedtægterne skal overholdes.
Bålplads i din egen have må alene anvendes til hyggebål og ikke til afbrænding af affald.
Haver
Du skal selv ren- og vedligeholde din have. Det kan du læse mere om i afdelingens vedligeholdelsesreglement. Hvis du ikke opfylder din ren- og vedligeholdelsespligt, sørger Lejerbo for ren- og vedligeholdelsen for din regning.
Du må ikke foretage forandringer eller forbedringer uden for det lejede (i haven eller andre steder) før du har fået Lejerbos godkendelse. I afdelingens råderetskatalog, kan du læse mere om, hvad du må.
Husdyr
Du må holde to hunde eller to katte eller tilsvarende pr. lejemål. Herudover må du gerne holde små dyr, for eksempel fisk, småfugle eller marsvin.
Hønsehold er ikke tilladt.
Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at holde hunde eller blandinger, der er forbudte i Hundeloven.
For alle dyr gælder, at de ikke må være til gene for dine naboer, og at du skal rydde op efter dem såfremt de besørger på afdelingens område.
Husholdningsmaskiner
Afdelingen stiller ingen hårde hvidevarer til rådighed.
Du skal selv sørge for at installere hårde hvidevarer.
Ønsker du at installere tørretumbler, vaske- og/eller opvaskemaskine, skal du FØR anskaffelse og installation søge tilladelse på ejendomskontoret. Her vil du få oplyst betingelserne for installationen. Installationen skal godkendes af ejendomsfunktionær, før maskinen tages i brug.
Hvis du ved installation har fjernet et skab, skal du være opmærksom på, at du skal opbevare det fjernede skab og sætte det ind igen, når du fraflytter boligen.
Du skal selv vedligeholde maskinerne (udover afdelingens) og betale for eventuelle reperationer. Når du flytter skal du fjerne maskinerne igen.
Dette gælder også, hvis den nye lejer er interesseret i at overtage maskinerne.
Maskiner
Af hensyn til dine naboer, må motorplænemaskiner og andre meget støjende maskiner kun anvendes kun i tidsrummet mellem kl. 08.00 og 20.00 på hverdage, mellem kl. 10.00 og 14.00 på lørdage og mellem kl. 10.00 og 12.00 på søndage og helligdage.
Tiderne er fastsat af ejerlauget og kan alene ændres af dette.
Musik
Musikanlæg, tv, musikinstrumenter samt musikudfoldelse i øvrigt må ikke være til gene for de øvrige beboere.
Informer dine naboer i så god tid som muligt, hvis du planlægger at holde en lille fest.
Parkering
Parkering skal så vidt muligt ske i på egen grund. Parkering på græsrabatter må kun findes sted rent undtagelsesvis, da de risikerer at blive ødelagt. Vær særligt opmærksom på, at der skal være fri passage for skraldebiler, brandbiler og andre redningskøretøjer.
Det er ikke tilladt at oplade el-bilen i en almindelig stikkontakt. Det kan risikere at ødelægge stikkontakten, fordi elbilens behov for strøm er så stort, og det kan i værste fald føre til en brand. I råderetskataloget kan du se mulighed for etablering af ladestander eller -boks.
Ikke-indregistrerede køretøjer og køretøjer over 3.500 kg må ikke parkeres på bebyggelsens område.
Skadedyr
I Lejerbo har vi en aftale med et firma, der er specialiseret i at bekæmpe skadedyr af enhver art. Hvis du ser eller hører skadedyr eller opdager efterladenskaber, som du mener, kan stamme fra skadedyr, skal du henvende dig på ejendomskontoret.
Skader på glas og kummer/vandskade
Opstår der vandskade, skal du hurtigst muligt anmelde det til ejendomskontoret. Det samme gælder, hvis du bliver opmærksom på utætte eller støjende haner og cisterner.
Hvis der opstår skader på glas (vinduer/døre), toiletkummer eller andet, skal du anmelde dette til afdelingens ejendomskontor. Afdelingen er glas- og kummeforsikret.
Vandskade på dine private ejendele som følge af rør- eller radiatorsprængninger eller anden tilfældig indtrængen af vand er ikke dækket af afdelingens forsikringer, men skal dækkes af din indboforsikring.
Udluftning
For at undgå fugt- og emdannelse og dermed følgende ødelæggelser af din lejlighed og dit bohave, herunder kælderen, bør du sørge for daglig udluftning.
I kælderen skal du kun kortvarigt lufte ud om sommeren, da konstant åbne vinduer kan føre til fugtige vægge og skimmel.
Det anbefales at lufte ud 3 gange om dagen - 10 minutter hver gang.
Undlad at tørre tøj indendørs.