Mmmm..... cookies...

2. november 2024

Ordinært, 2024

Der var repræsentanter fra følgende lejemål:

Nr. 3, 6, 43, 48, 52, 53, 54, 55, 57, 61

 

1. Valg af dirigent

Jørn (nr. 55) blev valgt til dirigent, enstemmigt.

 

Dirigenten fastslog, at formalia vedr. mødeindkaldelsen var i orden. Der er ikke modtaget indkomne forslag.

 

2. Valg af eventuelle stemmetællere og referent

Lars (nr. 57) blev valgt til referent, enstemmigt.

3. Bestyrelsens årsberetning

  1. Husorden m.m.

    På sidste beboermøde valgte vi jo, at afvise bestyrelsens forslag om indføre råderetskatalog samt opdatering af vores husorden og vedligeholdelsesreglement. Bestyrelsen tog efterfølgende kontakt til Lejerbo, som foreslog, at beboerne sammen skulle udarbejde husorden m.m. og få dem vedtaget på et beboermøde (i dag). For at vi vil ende med lovlige og korrekte bestemmelser, har vi i aften besøg af Susanne fra Lejerbo, som vil hjælpe os. Det kommer vi tilbage til lidt senere…

  2. Som annonceret på mødeindkaldelsen, så er det er i år sidste år, hvor vi omdeler referatet efter beboermødet. Er der nogen, som ikke kan læse referatet på nettet, så ret henvendelse til bestyrelsen, som vil vi sørge for en printet kopi.
  3. Hvis I oplever, at der mangler at blive omdelt materiale til vores møder, som vi oplevede i år, så vil vi fra bestyrelsen side opfordre jer til at spørge bestyrelsen først – måske kender vi allerede svaret. Spørger I Lejerbo først, så vil bestyrelsen alligevel blive bedt om at give forklaring…
  4. Ejerlauget ved Leif (nr. 61) - permanent medlem af samme.

Ved Leif… Ejerlauget har fået ny formand. Der er vedtaget at opføre nyt skur ved søen i stedet for det gamle, og nedslidte…

 

Beretningen blev taget til efterretning.

 

4. Afdelingens årsregnskab for 2023 - 2024 samt budget 2025 - 2026

Dirigenten præsenterede regnskab og budget således:

 

Forelæggelse af regnskab 2023 - 2024:

Mødet skal kun tage regnskabet til efterretning - det er budgettet som skal godkendes.

 

Regnskabet ser godt ud med pænt overskud 102.000kr. Ejendomsskatterne er lidt overraskende faldet, men udgifterne til renovation er til gengæld steget.

 

Regnskabet blev derefter taget til efterretning.

 

Godkendelse af Budget 2025 - 2026:

Stort set samme budget som sidste år – nogle enkelte poster er der justeret lidt, f.eks. konto 115 er nedjusteret, da vi ikke bruger helt så mange penge som tidligere.

 

Budgettet indeholder dog en huslejestigning på knap 4% om måneden, som primært sker for at imødegå fremtidige vedligeholdelseskrav – vi har stadig bygningsdele, som vil kræve ekstra vedligeholdelse i fremtiden; altså ikke lige nu, men inden for en kort årrække…

 

Budgettet blev herefter enstemmigt vedtaget.

 

5. Husorden, rådighedskatalog og vedligeholdelsesreglement

Bestyrelsens forslag om råderetskatalog samt opdatering af husorden og vedligeholdelsesreglement.

 

Fra sidste års beboermøde:

På mødet var der en god og saglig drøftelse med mange spørgsmål og kommentarer. Mødet endte op med tre forslag til ændringer:

  • Råderetskataloget: tilføjelse af mulighed for opførelse af carport
  • Individuel råderet, køkken: opblødning af kravet til laminat bordplade
  • Ordensreglement: forbuddet mod opladning of elbil opgives

Forslaget falder derfor og ændringerne søges gennemført hos Lejerbo. Bestyrelsen vil derfor på et senere tidspunkt indkalde til et ekstraordinært beboermøde, hvor vi skal tage stilling til et ændret oplæg.

 

Susanne fra Lejerbo, der er Lejerbos ledende ekspert på området, gennemgik relevant lovgivning: Råderetskatalog vil gælde fremadrettet. Individuel råderet: der er forskel på forbedring og forandring. Forbedring er blivende, hvor forandring er noget midlertidig og normalt skal fjernes ved fraflytning. Forbedringer vil fremadrettet koste et vedligeholdelsesbidrag og man vil kun få godkendelse til forbedringen, hvis forbedringen er omfattet af råderetskataloget – se mere om mulighederne i råderetskataloget.

Råderetskataloget kan dog ændres, men det kun ske ved at fremsætte forslag herom på et beboermøde, hvorefter mødet skal godkende forslaget.

De tre regelsæt blev herefter gennemgået, diskuteret og enkelte punkter blev ændret.

De primære ændringer drejer sig bl.a. om vi må anvende en nødlader til opladning el- eller hybridbilen – den såkaldte Mormor-lader. Forbuddet bliver fastholdt, da vores ledningsnet ikke kan tåle den langvarige og høje belastning – se husorden. Der henvises i stedet til en permanent ladeløsning – se råderetskatalog.

Råderetskatalog får carport tilføjet, ligesom køkkenbordplader tillige kan være af træ eller komposit – se råderetskatalog.

Regelsættene blev alle vedtaget enstemmigt.

 

7. Valg af et bestyrelsesmedlem og suppleant

Bestyrelsesmedlem Geert (nr. 8) er på valg og modtager genvalg. Geert blev enstemmigt genvalgt.

 

Suppleant er på valg hvert år. Leif (nr. 61) blev enstemmigt genvalgt som suppleant. Leif fortsætter som afdelingens repræsentant i Ejerlauget.


8. Eventuelt

Ingen indslag til eventuelt.

 

Lars Stavnem (nr. 57)